Logo
Fornix.dk
View Categories

1. Ansættelse: Neurologisk afd., SHS

4 min read

2.1 Ansættelsessteder #

Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen.

Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed

Forløb Åbenrå

1. ansættelse2. ansættelse3. ansættelse4. ansættelse5. ansættelse
Neurologisk afdeling, Åbenrå.Psykiatrisk afdeling, Åbenrå.Neuro- kirurgisk afdeling, Odense.Neurofysio-  logisk afdeling, Odense.Neurologisk afdeling, Odense Universitets- Hospital.
(24 mdr.)(3 mdr.)(3 mdr.)(6 mdr.)(12 mdr.)

2.2 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne #

Nedenfor findes kort beskrivelse af de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link.

1. ansættelse: Neurologisk afd., Sygehus Sønderjylland, Aabenraa: #

Ansættelsesstedet generelt

Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme i Aabenraa er beskrevet på afdelingens hjemmeside: Intra SHS – Sider – Hjerne- og Nervesygdomme (rsyd.dk)

Der modtages patienter med samtlige neurologiske lidelser til indlæggelse eller akut/elektiv ambulant behandling efter forudgående visitation. Afdelingen har regionsfunktion indenfor: Multipel Sklerose (Sydjysk Skleroseklinik), Parkinson og Demens. Neurologisk afdeling er normeret til 5 Introduktionsstillinger (I-læge) og 2 Hoveduddannelses-stillinger (H-læge) til speciallægeuddannelsen i neurologi og 1 stilling til speciallægeuddannelsen i psykiatri. Afdelingen deltager aktivt og fortløbende i supervision, vejledning og undervisning af læger i speciallægeuddannelsen i neurologi, læger i sideuddannelsen til psykiatri samt lægestuderende. Alle afdelingens speciallæger har vejlederfunktion for de uddannelsessøgende.

Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme har tilknyttet en forskningsansvarlig speciallæge, som driver forskning indenfor neurologiske sygdomme. Der er ansat lektorer på afdelingen samt ph.d.- studerende. Yngre læger anbefales at være forskningsaktive samt vejledes og hjælpes igennem forskningsprojekter.

Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse)

Den uddannelsessøgende H-læge vil ca. 1 måneder inden opholdets start modtage e-mail fra afdelingen med informationsmateriale, individuelt introduktionsplan og vagtplan (med afsat tid til introduktionssamtalen). Ved ansættelse i afdelingen introduceres alle nyansatte læger i den første uge til arbejdsfunktionerne ud fra et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram. H-læger vil blive tildelt en klinisk vejleder (speciallæge i neurologi) som varetager introduktionssamtale i de første 2 uger. Arbejdsfunktionerne varetages med planlagt individuel supervision fra afdelingens speciallæger på sengeafdeling, specialambulatorier samt under vagten.

Stuegang #

H-lægen vil være tilknyttet sengeafdeling for Hjerne og Nervesygdomme. Stuegangen afvikles i cyklus på 1-2 uger, ca. hver 2. måned. Her er lægen til stede i sengeafsnittet fra 9-15 og varetager selvstændigt stuegang med mulighed for vejledning og supervision fra den ansvarlige overlæge. Ved komplicerede patienter går H-lægen sideløbende stuegang med overlægen. Overordnet set vil der f.eks. være tale om: opfølgning på udredning- og behandlingsplan, med evt. ændringer, opfølgning på svar på undersøgelser, deltagelse i TIK møder, arrangering af overflytninger, udskrivelser med udarbejdelser af epikriser og arrangering af ambulant opfølgning.

Kl. 11.30 afholdes der et ”Time out” møde, hvor der gives kort rapport over udarbejdede behandlingsplaner på den enkelte patient med mulighed for konference med alle speciallæger som deltager i stuegang. H-læger efter afsluttet 1. år laver selvstændig gennemgang og får tildelt mere komplekse patienter ved stuegang. Kompetencer som medicinsk ekspert, professionel, kommunikation, samarbejde trænes her.

Ambulatorie #

H-læge deltager i ambulatoriefunktion flere gange om måneden og roterer mellem de forskellige subspecialeambulatorier og Neurologisk Dag Afsnit (NDAG). Der ses både nyhenviste patienter til neurologisk forundersøgelse (i NDAG ses nyhenviste patienter efter samme principper som ved akutte indlæggelser) og kroniske neurologiske patienter i specialeambulatorier.H-lægen kan selv være med til at tilrettelægge hvordan forløbet skal være i de forskellige subspeciale teams.

Subspeciale teams er opdelt i følgende ambulatorier: almen neurologi ( inkl. NDAG), epilepsi -, parkinson -, TCI/apoplexi-, MS- tumor ambulatorium. Rotationen planlægges med hovedvejleder ud fra den individuelle uddannelsesplan og målbeskrivelsen. Der vil være mulighed for at tilgodese særlige interesseområder. Der er superviserende overlæge i ambulatoriet. Der afsættes tre faste tider til supervision (08.30-09.00, 12.00-12.30 og 14.30-15.24).

Vagtfunktion #

Vagtfunktionen dækkes af en forvagt og en bagvagt/trombolysevagt (speciallæge i neurologi).

Den uddannelsessøgende H-læge vil fungere som forvagt og har 24 timers tilstedeværelsesvagt, varetager modtagelse af akutte/elektive patienter, går tilsyn under supervision af den neurologiske bagvagt, deltager i trombolysebehandling, deltager i stuegangsfunktion på neurologisk sengeafdeling i weekenden og i helligdage. H-læger efter afsluttet 1. år forløb: – varetager trombolysebehandling under supervision – laver selvstændig gennemgang af neurologiske patienter indlagt på FAM (Fælles Akut Medicinsk Afdelning) og på neurologisk sengeafsnittet, – får tildelt mere komplekse patienter til stuegang. H-læger efter afsluttet forløb på OUH kan fungere som bagvagt og gennemføre selvstændig trombolysebehandling.

I vagten konfereres akutte patienter med bagvagten.

Undervisning #

Konferencer #

Der afholdes en morgenkonference hverdage kl. 8 med mulighed for fremlæggelse af relevante kliniske problemstillinger og drøftelse med alle speciallæger. Der er rig mulighed for læring i forbindelse med den uddannelsessøgendes deltagelse i lægekonferencerne. Neurologisk forvagt fremlægger den mest interessante patient fra vagten –, fremviser svar på relevante undersøgelser inkl. CT/MR – billeder, fremlægger aktuelle anbefalinger/vejledninger for diagnostik og behandling af den omtalte sygdomsenhed. Hvis muligt præsenteres patienten personligt – til ”bedside” undervisning.

Kl. 08.15 og hver dag (udtagen onsdag) afholdes der røntgen- konference med mulighed for vurdering og drøftelse af sygdomshistorier sammen med alle speciallæger og neuroradiolog som gennemgår MR- og CT- billeder.

Formaliseret undervisning #

Undervisningsprogrammet udarbejdes af den uddannelsesansvarlige yngre læge sammen med den uddannelsesansvarlige overlæge og det tilstræbes, at der foreligger undervisningsprogram 1 måned i forvejen. Alle læger skal på skift stå for teoriundervisning.

Første mandag hver måned kl. 8.30 – neurologisk undersøgelse i praksis, 2 YL + speciallæge, ambulatorium stue 23.

Hver tirsdag umiddelbart efter morgenkonference præsenteres det på afdelingen af stuegangsgående speciallæge case of the week – ”bedside” undervisning.

Hver onsdag afholdes normalvis 45 minutters morgenundervisning. Undervisningen er delt op i teori og casepatient ofte med klinisk patientdemonstration.

Hver torsdag fra kl. 12.00-13.00 holdes der journal club.

I-læge skal under opholdet i afdelingen fremlægge mindst 3 relevante emner/artikler samt mindst 3 patientdemonstrationer.

Kurser og kongresser #

Den neurologiske H-læge skal under opholdet deltage i obligatoriske kurser.

Forskning #

Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme har tilknyttet forskningsansvarlig speciallæge og ph.d. studerende. Der er en fokuseret forskningsenhed i Neurologi, som uddanner forskere indenfor forskellige områder indenfor neurologien herunder neurodegenerative sygdomme, rehabilitering, cerebrovaskulære sygdomme, neuropsykiatriske lidelser, epidemiologi og registerforskning. Der er gode muligheder for forskningstræning. Der er ikke knyttet krav om deltagelse i forskningsaktiviteter til neurologiske I-lægens ophold i neurologi.

Afdelingens forskningsansvarlige speciallæge vil kunne vejlede KBU lægen med særlige forskningsinteresser.

Link til forskningssiden på shs: http://www.sygehussonderjylland.dk/wm343314.

A black line drawing of a brain

AI-generated content may be incorrect.Derudover er der gennem Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme god mulighed for at være del af et stort forskningsnetværk, da afdelingen er tilknyttet Sygehus Sønderjyllands Lærings- og Forskningshus, hvor Ph.D.-studerende og andre forskningsaktive folk inden for Sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, epidemiologer, medicinstuderende mm.) mødes med jævne mellemrum og uddeler viden og erfaring med udgangspunkt i deres forskningsprojekter. Ved disse møder er der tilknyttet flere professorer som altid deltager og bidrager med løsninger og vejledning i forskningsprocessen