Ansættelse på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa.
Se mere om afdelingen her: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm349540
Ansættelsesstedet generelt #
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har et stort optageområde med indbyggere fra de 4 sønderjyske kommuner Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev. Afdelingen består af:
- Psykiatrien i Aabenraa
- Ældrepsykiatrien i Aabenraa
- Oligofreniteamet i Aabenraa
- Lokalpsykiatri i Tønder, Aabenraa og Haderslev
- Tidlig Interventions Team Aabenraa (TIT Aabenraa) – Opnørplads 1-3, 3., 6200 Aabenraa.
Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa har nybyggede topmoderne patientvenlige faciliteter med døgnrytmelys, sanserum, motionsrum, sportshal og flotte enestuer med badeværelse.
Afdelingen har to dobbelte sengeafsnit hvoraf det ene er et bæltefri afsnit. Herudover er der et sengeafsnit i tilknytning til FAM og et ældrepsykiatrisk sengeafsnit, i alt 95 sengepladser. På alle afsnit arbejdes der ud fra en bæltefri tilgang, idet forebyggelse af tvang er en del af dagligdagen i afdelingen. Afdelingen ligger i tilknytning til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, hvortil der er et tæt samarbejde. Afdelingen har læger ansat i introduktionsstillinger og i hoveduddannelsesstillinger samt læger i det sidste ½ år af den Kliniske Basisuddannelse.
Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) #
Uddannelsessøgende læger knyttes i uddannelsesforløbet til et af de 6 sengeafsnit og har herudover vagt-funktion i hele huset.
Psykiatrisk afdeling Åbenrå har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med vagt udenfor tjenestested.
I afdelingen er der ansat 1 uddannelsesansvarlige overlæge og én af de yngre læger er udnævnt til UKYL.
Stuegang | Daglig | Daglig supervision ved speciallæge |
Tværfaglige konferencer | 5 gange ugentlig | Supervision ved overlæge |
Forvagt | 1 gang ugentlig | Bagvagt kontaktes ved spørgsmål |
Bagvagt | 1 gang ugentlig | Overlæge kontaktes ved spørgsmål |
Kurser og kongresser #
Ud over de obligatoriske uddannelseskurser, til hvilke der gives tjenestefri med løn og dækning af rejse/opholdsudgifter, vil der være mulighed for at ansøge om tjenestefrihed (med løn) med henblik på deltagelse i relevante kurser og kongresser, hvorimod det ikke kan forventes, at afdelingen kan afholde større udgifter (kongresgebyrer, høje kursusafgifter) i forbindelse med deltagelse i sådanne uddannelsesaktiviteter.
Ved deltagelse i ovennævnte arrangementer forventes det, at den uddannelsessøgende efterfølgende formidler sin nyerhvervede viden, f.eks. i forbindelse med afdelingens undervisningsanledninger.
Forskning #
Der er ikke knyttet krav om deltagelse i forskningsaktiviteter til neurologiske H-lægens ophold i Regionspsykiatrien.