Link: https://ouh.dk/til-patienter-og-parorende/odense/afdelinger/neurologisk-afdeling-n
Ansættelsesstedet generelt:
Neurokirurgisk Afdeling varetager akut og planlagt undersøgelse, behandling og pleje af alle patienter med en neurokirurgisk sygdom, dvs. hjernekvæstelse, blødning og svulster i hjernen, misdannelser i centralnervesystemet (f.eks rygmarvsbrok), slidgigt, svulster og discusprolaps i rygsøjlen. Endvidere varetages behandling af beskadigede eller anden påvirkning af nerver samt behandling med elektroder til afhjælpning af smerter. Afdelingen modtager patienter fra hele Region Syddanmark og den vestlige del af Region Sjælland (traumer og blødninger). Afdelingen samarbejder med landets øvrige neurokirurgiske afdelinger omkring særlige eller sjældne lidelser. Afdelingen modtager patienter fra hele landet til speciel behandling for udposning på pulsåre i hjernen (Coil behandling) i tæt samarbejde med røntgenafdelingen.
Introduktion til afdelingen #
Den uddannelsessøgende er i vagten forvagt. Forvagten har vagt fra vagtværelse, bagvagt er tilkaldevagt med rådighed fra bolig.
Ved begyndelsen af ansættelsesforholdet introduceres til afdelingen af hovedvejleder (mentor). Der bør afholdes introduktionssamtale inden for 2 uger efter ansættelsens påbegyndelse. Den uddannelsessøgende er selv aktiv i planlægningen af denne. Under uddannelsen tilstræbes der afholdt uddannelsessamtale med hovedvejleder mindst 1 gang pr. måned, spec. mhp. vurdering og evt. justering af uddannelsesudviklingen og dermed bl.a. forebygge, eftersløb i forhold til uddannelsesplanen.
Konferencer
Der er morgenkonference hver dag kl. 8.00 i afd. U’s bibliotek.
Formaliseret undervisning #
Onsdag: Onsdag morgen er der afdelingsundervisning. Den uddannelsessøgende forventes at bidrage med undervisning og – emner dertil.
Kurser og kongresser #
Den neurologiske H-læge skal under opholdet have mulighed for at deltage i obligatoriske kurser (med løn). Dette skal meddeles skemalæggere rettidigt. Fri til kurser/kongresser derudover (med/uden løn) skal aftales individuelt med afdelingsledelsen.
Forskning #
Afdelingen har flere forskningsgrupper og forskningsaktive speciallæger. Den neurologiske H-læge opfordres til at deltage i forskningsmøder og præsentere evt. eget forskningsfelt for de neurokirurgiske kolleger. Afdelingens kliniske professor vil kunne vejlede H-lægen med særlige forskningsinteresser.