På Hjerne- og nervesygdomme drives vi af at opfylde patientens behov ved at levere en høj sundhedsfaglig, patientoplevet og organisatorisk kvalitet.
Vi tror på det tværprofessionelle samarbejde. Gennem kommunikation, faglig udvikling og organisering, samt at sætte de rigtige fagligheder sammen, kan den opgave vi står overfor, få bedre forudsætninger for at blive løst i en fælles indsats.
Vi skal være stærke monofagligt for at kunne indgå i et stærkt tværprofessionelt samarbejde omkring patienten. Der sker hele tiden forandringer – og det går stærkt. Vi må løbende justere og evaluere den sundhedsfaglige, patientoplevede og organisatoriske kvalitet.
Vi tilstræber at arbejde efter de tre værdier:
- Ordentlighed
- Faglig vækst
- Fornyelse og Begejstring.
Vi er først stolte når vores patienter og vores kolleger er tilfredse og vi arbejder således efter Sygehus Sønderjyllands overordnede vision:
Din tilfredshed – vores stolthed
Kvalitet er summen af de indsatser, der skaber mest værdi for patienten. Sygehus Sønderjylland og den enkelte medarbejder vil døgnet rundt arbejde for at opfylde patientens behov ved at levere en høj sundhedsfaglig, patientoplevet og organisatorisk kvalitet.
Kilden til kvalitet er kompetente og fleksible medarbejdere.
Hjerne- og Nervesygdomme består af et sengeafsnit, et stort ambulatorie, et dagafsnit og et neurofysiologisk ambulatorie. Neurologisk sengeafsnit har 20 sengepladser. Der er i sengeafsnittet akut modtagelse af patienter til trombolyse vurdering og behandling, samt patienter tilknyttet neurologisk palliativ ordning/samordnet pleje. De øvrige akutte neurologiske patienter indlægges i FAM.
Patientforløbende er blandede mellem de korte indlæggelser af få dages varighed og de lidt længere rehabiliteringsforløb.
Vi har et samarbejde med Grindsted Rehabiliteringscentret, hvor rehabiliteringspatienter visiteres til.
Almindeligt forekommende patientgrupper i Hjerne- og Nervesygdomme #
- Apopleksi/stroke
- TCI
- Tumor cerebri
- Traumepatienter med neurorehabilitering i fase 1 og 2 med udslusning i fortsat rehabilitering i fase 3 (mange tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer)
- Subaraknoidale blødninger (SAH)
- Subdurale blødninger (SDH)
- Epilepsi
- Multipel sklerose (MS)
- Parkinson
- Neuroborreliose
- Encefalitis
- Hovedpine
Ledelse og nøglepersoner #
Cheflæge | Harald Floer |
Uddannelsesansvarlig overlæge (UAO) | Rafal Koterwa |
Uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) | Mario R.Sri Ranjan |
Chefsygeplejerske | Tina Krog |
Oversygeplejerske | Tanja Bender |
Kvalitetssygeplejerske | Ditte Christensen |
Klinisk praksisansvarlig sygeplejerske | Carolin Nissen |
Tværfaglig vagtplanlægger | Birthe Kofoed |
Tillidsrepræsentant (TR) | Atef Qayoumi |
Arbejdsmiljørepræsentanter | Helle Aabling og Stefan Griese |